Loopmodel

                                                         Den mediepædagogisk loopmodel    

Temaloop

Vi har valgt temaet sprog og kommunikation, hvor vi har fokus på de sociale mediers påvirkning af dette. Dette har vi valgt, fordi kommunikation og sprog er grundlæggende elementer i menneskers udvikling og en vigtig hjørnesten i det pædagogiske arbejde. Vi finder emnet interessant at arbejde med sammen med vores målgruppe, da dette er relevant i aldersgruppen 15-17 år.
Vi bruger især sprog til at kommunikere med andre – samt dele følelser og holdninger for at skabe et social bånd (Salling Kristensen, 2015 s.134).
 
Vi er i en tid, hvor kommunikation har bevæget sig væk fra at foregå i den virkelige verden, til at der nu deles holdninger og følelser på de sociale medier, herunder Facebook og Snapchat. De unge deler, snapper og kommentere som aldrig før for at være med på moden. Moden som bunder i at gøre ens profil så attraktivt som muligt for at tiltrække flere følgere og læsere.
Det sociale samspil, der var med til at danne relationer og skabe et social bånd foregår også online. En undersøgelse fra DR’s medierapport fra 2018 viser at 81% af de unge mellem 12-24 år anvender Facebook dagligt. Der er yderligere en generel forventning blandt de unge at alt kommunikation kan foregå på de sociale medier.
Der kan være nogle risici ‘er forbundet med dette, da de unge bruger størstedelen af deres tid på de sociale medier. Online kommunikation kan blandt andet bidrage til at gøre tonen en del grovere. Sociale medier giver nemlig muligheden for at man kan agere anonym, hvilket gør at man handler anderledes end hvis man stod ansigt til ansigt.
Onlinekommunikationen har det med at påvirke de unges brug af sprog, og det påvirker på samme tid også de unges dannelse af relationer, hvilket spiller en afgørende rolle i udviklingen af de unges identitet.

Rammeloop

Da vi har med unge at gøre, har det været oplagt at vælge medier som Ipad, smartphones og PC da vores tema blandt andet omhandler sprog og kommunikation. Vi har bevidst valgt ikke at ramme styre vores forløb, idet vi gerne vil have at de unge får medbestemmelse og mulighed for at tage initiativ til hvor og hvordan deres film skal foregå. Vi vil gerne åbne op for muligheder i oplevelsen af samskabelsesprocessen og ved at vi ikke har valgt at ramme styre hele vores forløb, men derimod i induktive rammer, kan de unge selv vælge hvor, hvordan og hvem de vil filme (Wiegaard, 2015 s.257). 

Forløbet skal foregå på VIA University College i Randers, hvor vi har flere forskellige rum til rådighed såsom klasselokaler, vækstværket og værkstedet. 

I vores samskabelsesprojekt har vi valgt at anvende en model som vi mener er relevant for vores forløb. Vi har valgt at arbejde med Flow modellen som er lavet af den ungarske forsker og professor Mihaly Csikszentmihalyi. Mihaly beskriver begrebet flow som en positiv mental tilstand, hvor deltageren er dybt koncentreret og engageret af aktiviteten. Modellen illustrerer forholdet mellem aktivitetens sværhedsgrad og deltagernes kompetencer, hvor det gælder om at deltageren oplever aktiviteten som meningsfuld og dermed befinder sig indenfor feltet flow. Vi har valgt netop denne model, da vi mener det er vigtigt for de unge at de føler at forløbet er tilpasset efter deres niveau og kompetencer, hvor de også oplever at det hverken er for svært eller for let. Vi vil derfor sørge for at skabe rammer, hvor vi løbende har mulighed for at ændre og justere udfordringerne, så de unge hele tiden kan ligge inde for flow og bevare engagement og motivationen. (Hansen, 2016, s. 437)

Teknikloop

I dette samskabelsesprojekt, vil vi blive oplært i at oprette en blog. Denne vil blive vores kommunikations platform med de unge fra teaterskolen, hvor vi vil lægge de film ind som vi laver, samtidig med at de unge lægger deres svar op på bloggen til os. Vi vil derfor sende et link til vores kontaktperson ved teaterskolen, så de kan få adgang til dette. Hvis der skulle være nogle problemer, vil vi stå til rådighed for at hjælpe. 

Til at filme vores film, vil vi anvende både mobil og iPad. Dette er redskaber som vi har stort kendskab til, og vi tænker også at det er redskaber, som vores målgruppe har mulighed for at arbejde med, hvis de skulle have lyst til dette. Vi vil dog stadig have fokus på at der skal være frie rammer, så vi vil ikke pådutte de unge at skulle anvende bestemte redskaber.

Når vi skal filme vores film, vil vi redigere filmen i et redigeringsprogram. Der er tidligere i vores praktikperiode, blevet introduceret til programmet iMovie. Derudover har vi før i forbindelse med studieprodukt på uddannelsen, arbejdet med programmet Moviva Video Editor 14 plus. Begge er programmer som vi vil have i mente under udarbejdelsen af vores film. Med de programmer vil vi også indsætte effekter i vores film, for at skabe bestemte stemninger og for at visualisere vores budskab. Derudover vil vi også bruge optagelse af en smartphone, som vil blive inkorporeret i filmen, dette vil være en samtale mellem vores hovedpersoner for at illustrere en virkelig hændelse, som bunder i at vi ønsker at arbejde med dramaturgiske midler.

Æstetisk og kreativt loop

I forløbet er vi blevet inspireret af forskellige kilder, som film, tv-programmer, forskellige blogs og meget mere for dernæst at skabe vores eget tv-univers efter vores design. Vi har skabt et tv-program, hvor der er to videnskabskvinder som værter, der forsøger at hjælpe folk med at løse deres problemer.

Den centrale digitale fortælling sker gennem video, hvor de unge får mulighed for at være medskaber af tv-universet samt bruge deres kreativitet og fantasi til at yderligere udvikle universet i deres film. Da det er et dramahold fra en teaterskole, som vi skal samskabe med, har de kompetencer inden for dramaturgien. Derfor vil vi gerne prøve nye kræfter ad ved at udfolde vores kreative evner i form af drama, da dette også er en udtryksform som teaterskolen vil kunne identificere sig med.  

I forløbet, sætter vi ingen rammer ift. de æstetiske elementer der skal bruges, så de unge fra teaterskolen har mulighed for at tolke vores film efter deres egen forestilling, eksperimentere ved brug af deres fantasi og derefter, skabe deres eget produkt. Vi vil i det videre forløb være åbent og fleksible når vi modtager de unges bidrag, samt lade os inspirere af deres æstetiske elementer der kommer i spil.

Her går både vi og de unge igennem en æstetisk læreproces som ”udspiller sig i den særlige kontekst, hvor vi mennesker i samspil med vores omgivelser omformer indtryk af verden til æstetiske udtryk.” (Austring & Sørensen, 2006, s. 125)

Kulturloop

Igennem vores samskabelse projekt med teaterskolen, ønsker vi at fremme en kultur hvor vi er mere opmærksomme på hvilken betydning vores ageren og brug af kommunikation har for vores omverden. Dette er både i forhold til når man indgår i sociale sammenhænge i hverdagen, men også med fokus på den måde man praktiserer dette på de sociale medier.

Vi har dette fokus, fordi de sociale medier fylder rigtig meget i dag, især for de unge mennesker. I denne tid, bruger rigtig mange unge sociale medier fx Facebook, Snapchat, Instagram og mange andre platforme. Derfor vil gerne arbejde med de unge om hvordan vi ser brugen af de sociale medier i dag, og hvilke forskellige måder vi bruger dem på.

Når man bruger de sociale medier til at kommunikere med andre mennesker på, vil de forskellige kommunikative funktioner som kroppen laver, blive påvirket, ændret og remedieret i kommunikationen (Tække & Linaa Jensen, 2018. S.45). Hvilket vil sige at den mimik man bruger, de følelser man har og det kropssprog man bruger mens man skriver, ikke vil være visuelt tilgængeligt. På den måde kan der opstå misforståelser. Det vil vi gerne udforske sammen med de unge, så de bliver bevidste om hvordan deres handlinger, i forhold til kommunikation og ageren, kan påvirke andre. Så vi kan blive bedre til at være anerkendende overfor hinanden ved at respektere, acceptere og tolerere andre mennesker på trods af forskellige meninger og ageren (Møller, 2014. S.25).

Vi ønsker at dette kan sætte nogle tanker i gang hos de unge, så de kan tage det med sig og tænke mere over deres handlinger, så vi kan få skabt en god positiv omgang på de sociale medier, men også i den virkelig verden. Hvorved vi kan være medskabende til at de unge udvikler demokratisk dannelse, da vi i Danmark har demokrati, hvorved vi alle har ytringsfrihed (Grundloven §77). Hvilket også giver ansvar for at vi tager del i fællesskabet, respektere hinanden og behandler hinanden godt og ligeværdigt, men også tænker over hvordan vi ytrer os. Derfor vil vi også, med glæde tage imod og bruge de input teaterskolen byder ind med, da de unge har stort kendskab til dette emne, derfor er vores projekt som sagt tidligere med induktive rammer (Wiegaard, 2015. S. 256).

På den måde får de unge medbestemmelse, hvilket også er medvirkende, til at vi kan fremme deres motivation, deltagelse og skabe en god kommunikation, men også skabe mulighed for at fremme den kultur vi ønsker at skabe. 

Litteraturliste

Austring, B. D., & Sørensen, M., f. 1955-01-13. (2006). Æstetik og læring : grundbog om æstetiske læreprocesser. Kbh.: Hans Reitzel.

Grundloven. LOV nr. 169 af 5. juni 1953. Danmarks riges grundlov. Hentet fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902#K8

 Hansen, Mogens (2016). Bevægelse og idræt i den pædagogiske praksis. Jørgensen, M. (Red) (2016). I: Sundhed, krop og bevægelse (s. 437 - 439). København: Munksgaard.

 Møller, Lis (2014). Muligheder i mødet. Om anerkendelse, samspil og relationer. Morgendagens pædagoger - Grundlæggende viden og færdigheder (s.23-46). København: Akademisk forlag.

Salling Kristensen, Irene (2015) Sprogarbejde i pædagogisk praksis. Gravesen, D. T. (Red.). (2015). I Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 128–157). Aarhus: Systime profession.

 Tække, J., & Linaa Jensen, J. (2018). Online kommunikation vs. offline kommunikation. Sociale medier (s.45- 55). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Vi udvikler os med sproget | Videnskab.dk. (u.å.). Hentet 25. februar 2019, fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-udvikler-os-med-sproget

Unge og sociale medier. (u.å.). Hentet 25. februar 2019, fra https://faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier

     Wiegaard, Lone (2015). Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis. I D.T. Gravesen, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 249-274). Aarhus: Systime profession.